Så er uge tre i 23ting ved at være forbi. Atter engang må det konstateres at ånden er rede, men tiden er fraværende. Jeg tror at mange synes at det er rigtig sjovt at blogge, skrive om løst og fast, arbejde, hobbies osv. Men det er dælme svært at få det passet ind i den daglige arbejdsrytme.
Nogle kan måske godt sætte sig ned og så fyre af fra hoften i ti minutter, overse fjel og mnagler, så bloggen får den helt rigtige "blog-feel". Men sådan leger jeg ikke. I min verden er et indlæg bare en lille smule gennemtænkt fra starten.
Alternativet er at man arbejder med sin blog hjemmefra. Dette er mange imod, og det forstår jeg godt. Her er det familie, venner og alle mulige private gøremål der burde fylde. Personligt har jeg ikke noget imod at lege med bloggen hjemmefra, af den simple grund at jeg synes det er ret morsomt, og da jeg bor alene har jeg også tiden til det. Nogle gange.
Den sidste uges tid har jeg brugt på at blive klogere på bloggens indstillinger. Bl.a. synes jeg det er ret mærkværdigt at hvis man vil indsætte et billede af sig selv til sin profil, skal det hentes fra et andet sted på nettet, bl.a. fra ens egen blog, via en url. Mystisk. Specielt når man i bloggen bare kan hente billeder direkte fra sin pc.
Jeg har endnu ikke afprøvet de andre blog designs, da den nuværende egentlig er meget pæn. Men måske den pludselig ændrer udseende en dag. Man ved aldrig.
Jeg er af team Natur blevet bedt om at tage diverse billeder af HB's afdelinger, maskiner, opstillinger osv. Disse skal bruges til en folder der skal laves til biblioteksorienteringer. Altså: Hvis I ser mig liste lyssky rundt med mit kamera og tage talløse billeder af forsvarsløse ansatte og materiel her på HB, er det grunden.
Torsdag, og weekenden er stadig langt væk, starter først lørdag kl. 15.
Over/ud.
torsdag den 18. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar