torsdag den 31. januar 2008

This is the end (?)



Nå for dælen da, sidste opgave. I denne omgang allenfals.


Facebook er nok den største tidsrøver jeg endnu er stødt på hvad nettet angår. Hu hej hvor er der mange ting at hoppe ud i, applikationer, konkurrencer, Super- og funwalls, venne-tjekning osv osv osv. Man bliver helt forpustet.


Jeg røg på Facebook for et halvt års tid siden, glemte alt om det, skiftede e-mailadresse og troede den hellige grav var velforvaret. Men så kom det....:"Jeg har sendt en venne-invite, hvorfor svarer du ikke?" Ups, ind og genstarte profilen i en fart, og nu har jeg over 20 venner! Godt nok et stykke vej op til statsministerens over 4000, men da rimelig godt gået alligevel.


23ting er altså overstået. Det har været et godt forløb med spændende opgaver, nogle dog mere interessante end andre. Heldigvis behøver man ikke hoppe benovet op og ned over alt nettet kan diske op med. Noget var kendt stof, noget ukendt og brugbart, andet bare ligegyldigt. For mig altså. Og sådan skal det være.


Hatten af for redaktionen som må have svedt pænt med at skrive opgaver og vejledninger om alle disse tekniske whatsits og whosenots, det gjorde det hele meget nemmere at gå til.


Flere har ytret ønske om at lade de 23ting fortsætte, men med spredte mellemrum, når der dukker noget op som det er værd at beskæftige sig med. Det synes jeg er en fin ide, man skal holde gang i ilden, så det hele ikke bare ender med at blive et fjernt minde.
Vi ses på Facebook
Peter

Ingen kommentarer: