torsdag den 13. december 2007

Wiki not - Library Thing somewhat hot






Tjuhej med jer derude, nu er jeres net-krakiler på banen igen.


For at gøre en lang historie kort, wikis er ikke spor not, som ovenfor skrevet. Faktisk bruger jeg ganske ofte Wikipedia, både hjemme og på job. Men at udstille mine begrænsede åndelige ressourcer for resten af verden er li'godt lidt for meget forlangt.


Selvfølgelig kunne jeg skrive et eller andet om vores tegneseriesamling eller fine fotobøger, men nej. Hvis man skal skrive på en wiki skal indlægget være velforberedt og gennemresearchet. Synes jeg. Nytter ikke noget at flyve med halve vinde bare for at skrive noget. Men jeg er sikker på at mine kollegaers diverse indlæg styrer for vildt!


Nuvel, Library Thing. En ganske sjov ide, som jeg forudser man godt kunne bruge en del tid på. Først finde de mange bøger man vil have på, tagge dem, anbefale nogle af dem, give dem stjerner osv osv. Og så derefter bruge tid på tjekke alle mine kollegaers gode bøger, og derefter tjekke alle de personer som har de samme bøger som mig og.... Det stopper aldrig. Hvilket jo er total coolness.


Ville egentlig have brokket mig over at der er et limit på hvor mange bøger man kan stoppe i, hvorefter man så skal betale. Men 200 bøger er jo en ordentlig omgang, og så mange kommer jeg aldrig op på. Og dem der står bag siden skal da også tjene en bette skilling. Så det.


Havde ellers et værre mas med at få min Library Thing vist på bloggen, indtil den kære Frank påpegede at det måske ville være en god ide at trykke "gem" når man havde oprettet sit nye sideelement. Det ku han jo nok have ret i. Derefter mumlede han om at det gode råd burde koste mig en plovmand. Sjov mand, ham Frank!


23ting ruller lystigt videre, nu med billeder. Se det bliver sjovt.


Pebernødder til folket!


Ingen kommentarer: