Jæs! tænker man ved sig selv. Endelig en opgave hvor man ved en lille smule fra starten. Og så kan man endda vinde noget. Som man kan blive fuld af. ;-)
Jeg har i et pænt stykke tid haft mit eget galleri på Picasa, med billeder fra karneval, USA billeder og det løse. I forbindelse med BibRock 2007 oprettede jeg et Picasa galleri på min 23 ting Igoogle-konto. Her vil jeg også i fremtiden sætte billeder på fra nogle af bibliotekets arrangementer.
Flickr er en af de helt store kanoner på nettet når det handler om billedvisning, og med tiden får jeg nok også oprettet et galleri der. Men lige pt ser jeg ikke nogen grund til at oprette et galleri på Flickr, jeg skal lige have styr på hvilke billeder jeg skal have på osv.
Jeg havde problemer med at sætte billeder fra Picasa Web på bloggen via link, så istedet satte jeg fire enkelte sideelementer på. Havde derimod ingen problemer med at lave diasshow med BibRock og mine lettere manipulerede julebilleder. Hvad angår disse, havde jeg desværre ikke så mange at vælge imellem, så jeg måtte hive lidt ind fra karneval og BibRock. Billedet af Mette var heldigvis pænt julet fra start. Billederne hvor Mette og Kenneth er omkranset af rødt og grønt er lavet i Paint Shop Pro, og de tre andre er lavet i forskellige programmer på BigHugeLabs.
Af legeprogrammerne har jeg endnu kun prøvet ovennævnte BigHugeLabs, og det er rigtig sjovt. Jeg ved allerede at jeg vil komme til at bruge dette, og evt de andre ret ofte.
Kun en uge til. Hvor dælen bli'r de pebernødder mon af?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar